Vi har god erfaring med at levere oversigtskort over festivaler fra enten droner eller fly. Vores kunder bruger både de opdaterede kort over festivalpladsen under selve festivalen - og til planlægning af næste års begivenhed.
Hvornår skal vi flyve vores festivalområde?
For nogle kunder er der brug for overblik, når pladsen er færdigbygget. Så flyver vi enten med drone eller fly, så tæt på åbningsdagen som muligt og nogle gange timer før åbning af pladsen. På den måde får vi så meget af infrastrukturen med som muligt.
Så leverer vi de opdaterede kort over pladsen senest morgenen efter. De nye kort bruges så til planlægning/ ændringer under selve festivalen - og til at give korrekt overblik til både festivalledelse og beredskab.
For andre kunder er der brug for et kort før opbygning og planlægning starter. Hvis det er tilfældet anbefaler vi ofte forårsbilleder, fra før alle træerne er sprunget ud, da det giver bedre overblik, især hvis din festival eller event afholdes i et skovområde eller en park.
Hvis du er interesseret i kortlægning af din festivalplads og i tvivl om, hvad der kan lade sig gøre med hhv. drone og fly er du velkommen til at kontakte Hans på 70 26 94 26 eller på info@kortomatic.com og høre om vores erfaringer.