3D-modeller og skråfotos

Billeder fra droner eller fly, som giver dig alle de detaljer, du har brug for

3D-modeller af byer og bygninger

Har du brug for at komme hele vejen rundt om dit byggeri eller et byområde i udvikling? Eller arbejder du på udviklingen af en digital tvilling af dit projekt?

SDFI leverer skråfotos, som gør det muligt for os at rekonstruere alle områder af Danmark i 3D.

Hvis du i stedet ønsker opdaterede billeder af et område eller hvis du har brug for større detaljeringsgrad eller nøjagtighed, kan vi supplere med billeder fra enten fly eller droner, afhængig af behov og størrelsen af arealet, du ønsker en 3D model for.

3D-modeller er gode til spændende, visuel formidling af et område eller en bygning på et website. Fungerer også godt til udstillinger eller i nyhedsbreve for eksempel til naboer.

3D-modellerne kan enten vises i browser eller leveres til import i ArcGIS Pro, Autodesk Revit, SketchUp, Rhino 3D etc. Vi tilbyder også integration af eksisterende BIM-modeller i 3D-modellen.

Skråfoto Risø 2023

Digitale tvillinger

3D-modeller bruges også i stigende grad i det, man kalder digitale tvillinger. Her er der tale om, at man “opfører” sit byggeri digitalt samtidig med, at man opfører det “on site”. Den digitale tvilling giver et overblik for eksempel over ledningsføring, installationer som er skjult efter endt byggeri og forhold som dæk, lysindfald mm. kan studeres i detaljer digitalt før bygningen opføres.