Bygge- og anlægsbranchen

Kortdata fra droner og fly til planlægning, kommunikation, monitorering af fremdrift og dokumentation af byggeriets faser

Vores kunder monitorerer fremdrift og status i byggeriet. Hvad er blevet bygget siden sidst? Hvor langt er vi i planen? Og dokumenterer samtidig byggeprocessen for fremtiden. Hvem gjorde hvad, hvornår på pladsen?

“Det primære formål er, at vi får et fantastisk godt overblik over vores byggeplads. Vi skal huske på at vores byggeplads den er 14 km lang og normalt så kan man ikke få fuldt overblik over sådan en byggeplads, men det kan vi nu med den nye teknik og dronen. "

Hvor ofte skal vi overflyve pladsen?

På større byggepladser overflyver vi sitet hver fjortende dag, så der konstant findes billeddokumentation for forholdene på byggepladsen. Billederne fra luften indgår i planlægningen af arbejdet og er med på byggemøder. Særligt på store pladser giver billederne bedre overblik end man havde tidligere

Med opdaterede kortdata kan alle se, hvor kraner er placeret, hvor der er passage for leverancer og køretøjer og hvor der er planlagt opmagasinering mm. Også forhold som hegn, adgangsveje og adgang til diverse faciliteter kan synliggøres.

Samtidig gør billederne det meget lettere for ledelsen af byggeriet at sammenholde entreprenørernes bud på, hvor langt de er kommet, med data fra virkeligheden:

“Det vil sige, at for eksempel når vi har vores månedlige opgørelse over hvor meget entreprenøren har lavet, når han så kommer med sin regning, så skal vi jo tjekke at det er rigtigt. I gamle dage så sendte man fem mand ud på pladsen, for at tjekke. I dag sætter vi os ned med vores dronebilleder og de er så nøjagtige, så vi kan se det hele!”

Sikkerhed på byggepladsen

Opdaterede byggepladsplaner er et lovkrav. I Kortomatics egen software; byggepladsplan.dk kan vores kunder let opdatere byggepladsplaner med elementer som containere, kraner, sikkerhedszoner, hegn, adgangsveje, øjenskyllestationer, miljøstationer mm - og gemme eller printe en ny byggepladsplan som PDF. Alle opdaterede bygggepladsplaner gemmes og er tilgængelige som dokumentation.

Læs mere om anvendelse af byggepladsplan.dk her

Kran på byggeplads